Kørekortsregler for campingvogne

Har du styr på kørekortsreglerne, så du undgår bøde for overvægt?

Regler gælder i udlandet

Alle bilister uden et såkaldt trailerkort, der kører ud af Danmark, skal regne bilens og campingvognens totalvægt ud fra de registrerede tilladte totalvægte. Vejer bil og campingvogn over 3.500 kilo i samlet totalvægt, eller er campingvognens totalvægt mere end 50 kg højere end bilens egenvægt, bør ejeren få nedsat totalvægten. Alternativt skal man tage et trailerkort.

”Hvis campingvognen kan sættes ned i vægt, kan der hurtigt foretages en nedvejning i synshallerne. Det tager 20 minutter. Man skal blot medbringe campingvognens registreringsattest

Hold øje med tungt ekstraudstyr

Campingvognsejerne, der har købt masser af ekstraudstyr, skal dog passe på med at nedskrive totalvægten for meget.

Mange campister har fået rigtig meget ekstraudstyr ind i campingvognen. Har man det, bør man være opmærksom på, at den registrerede egenvægt svarer til campingvognen virkelige vægt. Er den større end angivet, kan man få en bøde for overlæs.

Tysk politi på udkig

Vær sikker på, at du ved præcis, hvad vogntoget vejer før afgang sydover. Vejer vogntoget for meget, risikerer man i f.eks. Tyskland en kontant bøde eller at blive holdt tilbage. Kan man ikke opfylde kravene eller nå at få et nyt kørekort, bør man nok holde ferie i Danmark.